2. May, 2008

En bette update

Gemt under: arbejde, bettemand, fritid, fyn, g33k, ruby, sejt, sjov, ski — Mogens @ 19:56

Tiden går, og jeg glemmer hele tiden at skrive noget her på siden. Derfor kommer der lige et lille sammendrag…

piesendorf1.jpg

Vi var jo på udflugt med Trifork i 27.-30. marts - turen gik med V.I.P.-bus til Zell Am See i Østrig, nærmere bestemt Piesendorf. Det var et “visions- og strategiseminar”, så vi drøftede nogle seriøse emner og blev rystet lidt sammen med Delta Software og Interprise Consulting, som vi også kalder Trifork Øst.

piesendorf2.jpg

Ind i mellem de seriøse ting blev der også plads til lidt spas. F.eks. fik vi drukket en hel del White Russian, Weißbier og Jägermeister, og vi fik også dyrket lidt motion. Ret lækkert egentlig!

piesendorf3.jpg

Nåja, og så er jeg faktisk ret hård til at stå på ski. Det var 3. gang jeg prøvede det, men jeg kunne da køre fra de fleste. Det gik dog i flere tilfælde hårdt ud over min madpakke, som var fordelt rundt omkring i lommerne i jakken.

Da vi så kom tilbage til Danmark d. 31. marts så tog mig og Ole direkte til København for at lave Ruby Fools-konference på IT-universitetet. Her skulle vi bl.a. hente Matz og Dr. Nic i lufthavnen, og være track hosthvert vores spor… meget underholdende og cool (og utroligt nørdet) at hænge ud med nogle af verdens største Ruby rock stars!

3. og 4. april gentog vi så succesen i Oslo. Det var helt vildt sjovt at hænge ud med de forskellige Ruby rock stars, og også lærerigt. Men jeg synes også at det var en hård +uge, så mig og Marie havde bestilt et sommerhus på Fyn, hvor vi skulle tilbringe en uge fra d. 12. april.

fyn1.jpg
fyn2.jpg

Det gjorde vi så. Og vi var helt vildt heldige, for vi (og meteorologerne) troede at der ville blive regn, men vi fik skyfri himmel i 5 af de 6 dage vi var der. Her er lige et par billeder.

Sommerhuset lå 20 m. fra stranden ved Hasmark Strand, så det var helt perfekt til rekreation. Hver morgen sagde Hugo bare “udoglege”, hvilket betød at han ville ned på stranden og kyle sten i vandet. Sådan nogle små unger ved sgu hvad det handler om.

fyn3.jpg

Vi var også i Odense Zoo, hvor Hugo naturligvis var allermest imponeret over den lille fold med geder… han gad næsten ikke kigge på girafferne, selvom det må være noget af det allermest mærkelig han nogensinde har set. Måske var det for mærkeligt? - altså bare sådan totalt urealistisk sindssygt med sådan nogle 5 m. høje prikkede væsner…? Nå, men gederne var rigtig søde, og man kunne ae dem og alt muligt, så det var jo vældig.

8. November, 2007

Firma-Le Mans

Gemt under: fritid, sejt, sjov — Mogens @ 21:01
GoKart2

I søndags var mig og 4 andre Trifork-g33ks til “firma-Le Mans” i RaceHall i Viby. Vi skulle holde en go-kart kørende uafbrudt i tidsrummet 10:00-20:00 og konkurrere mod en masse andre firmaer, så vi skiftedes til at føre vogn nr. 18 - hurtigt som bare fanden!!

GoKart1

Men det var desværre ikke hurtigt nok - vi blev nemlig nr. 25 ud af … 25(!). Jeg var ikke klar over at vi ville være så elendige til det, men jeg synes at det føltes som om vi kørte helt vildt hurtigt… men de andre var åbenbart hurtigere.

Jeg kan desuden oplyse at det er ret smertefuldt at køre go-kart når man har gjort det i 2 timer på en enkelt dag.

Det var desværre ret svært at tage billeder med mit lille skodkamera i sådan en kæmpestor dyster hal, men jeg har udøvet lidt Photoshop på vedlagte fotos, så jeg håber man kan se hvad det forestiller.

26. September, 2007

JAOO dag 3

Gemt under: arbejde, c#/.net, fritid, g33k, kode, ruby, sejt, seriøst, smarte ting — Mogens @ 15:20

Idag var så 3. og sidste “rigtige dag” på JAOO-konferencen. Dagen idag har jeg tilbragt udelukkende på enterprise application frameworks-tracket, og første indslag handlede om MonoRail - web-delen af det smarte Castle-projekt. Ayende og Hammett er efter min mening ret geniale, og jeg ville ønske at jeg kunne komme i tanke om en eller anden web-fidus, som jeg kunne bygge med MonoRail/Windsor/ActiveRecord.

Derefter handlede det om at vælge den rigtige web-teknologi til web-delen af et projekt. Dette indslag var lidt træls, for til min store skuffelse viste det sig at handle udelukkende om Java-teknologier. Æv.

Så blev det til gengæld rigtig godt igen da Justin Gehtland kom og fortalte om ActionPack, view-delen af Ruby On Rails. Det var rigtig spændende at høre lidt mere om hvordan sådan en fætter er skruet sammen.

Dagens sidste foredrag blev for mit vedkommende case study: the new guardian.co.uk - en fortælling om hvordan den britiske avis har fået løst deres CMS-problemer og har fået en ny hjemmeside. Rigtig godt foredrag, som kom ind over DDD, Spring 2-frameworket, brug af AOP mm. Rigtig spændende!

Konferencen har generelt været rigtig spændende, og man får lyst til at kode alt muligt. Dog siger min realistiske sans mig, at det sandsynligvis ikke bliver til noget for de fleste af de spændende teknologier og tankegange, som man lige kort får stiftet bekendtskab med. Vildt irriterende, egentlig. Men som den ægte pragmatiker, som man jo gerne vil være, så skal jeg simpelthen lære Ruby i år. Det skal jeg. Det ville være pragmatisk-agtigt :-)

13. July, 2007

Naturen er ulækker

Gemt under: fritid, hus, nederen — Mogens @ 14:17
myrer-2.jpg

Som de fleste af mine faste læsere nok har bemærket (formentlig fordi de fleste på det groveste blev udnyttet under flytningen), så er Hugo, Marie og jeg flyttet i hus. I den forbindelse har vi overtaget ca 500 kvm utæmmet natur, som vi nu skal til at opdrage på.

torsmark-4.jpg

Nu er det så at det går op for en, at naturen er vildt ulækker. F.eks så vrimler det med myrer ude på vores terasse (og her vil jeg så gerne takke Borup Kemi for et fantastisk produkt), og i luften er der millioner af sådan nogle små kryb, som sætter sig overalt på en når man f.eks går og slår græs.

Konklusion: på afstand ser det pænt nok ud, men fy for faen hvor det klamt.

21. March, 2007

Sådan går det i Brabrand N

Gemt under: AU, arbejde, bettemand, business, fritid, kode, skole, uddannelse — Mogens @ 20:34

Hej hej goddag og velkommen til… længe siden jeg har fået skrevet noget, men det er skam ikke fordi der ikke sker noget, snarere tværtimod!

Jeg har nu været hos EOS i 2/3 måned, og foreløbig er det rigtig fedt! Jeg arbejder på et system, som indeholder noget SOA, lidt Windows Forms, noget ORM med NHibernate, og andet godt - 100 % .NET 2. Det er tilfældigvis mit yndlings-framework, så det kan jeg ikke klage over!

K# og jeg har netop fået afleveret eksamensopgaven i concurrency, og vi skal til eksamen på fredag - så det er jo lidt spændende…

Derudover har jeg startet et lille firma: Heller - momsregistreret og det hele (se selv CVR). Det er meningen at jeg skal lave lidt hobby-softwareudvikling (ligesom jeg hele tiden har gjort, bare (forhåbentlig) for penge :-)).

Bm1

Derudover (igen) er jeg begyndt at lære Ruby, fordi Ruby on Rails ser ud til at være da bomb. Det kunne også være sjovt hvis man en dag kunne lave et web-baseret projekt i RoR.

Bm2

Slutteligt kan jeg fortælle at det går godt for BM. Han har lært at sige “bla bla bla”, hvilket uden tvivl er fordi han tilbringer alt for meget tid sammen med Marie. For at denne post ikke skal være 100 % kedelig tør tekst kommer der lige et par billeder af trolden i.

18. February, 2007

Vinterferie

Gemt under: automobil, bettemand, fritid — Mogens @ 12:47

Så er vi lige kommet hjem fra en uges vinterferie i et sommerhus i Øer. Det har været en uge med et indhold, som kan beskrives nogenlunde således:

  • Lege med Hugo
  • Se Lost
  • Tænde op i brændeovnen
  • Se Lost
  • Spise lækker mad
  • Drikke rødvin
  • Se Lost
escort-smadret-rude.jpg

Alt i alt en vellykket (og afstressende) ferie, på trods af at nogle vandaler gjorde starten lidt sur :-(

I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til de flinke unge mennesker, som hænger ud på Skjoldhøjs parkeringsplads - uden dem ville vi aldrig have fået så god kontakt med Falck, forsikring og Politi.

(PS: Claus og Line skal have tak for at have prakket os en serie på, som rev 18 timer ud af vores feriekalender… :-))

21. January, 2007

Køb brugte bøger på nettet

Gemt under: c#/.net, ddd, fritid, g33k, kode, smarte ting — Mogens @ 16:21

Hvis man er en nørd, som kan lide bøger om obskure emner indenfor softwareudvikling, og som ikke synes det er fedt at have bøger til låns, så kan jeg anbefale at købe brugte bøger på nettet!!

Pro.NET2
Applying Domain-Driven

Jeg har selv lige købt Pro .NET 2.0 Windows Forms Programming and Custom Controls in C# og Applying Domain-Driven Design and Patterns gennem Amazon, og det gik fuldstændig problemfrit, selvom Amazon reelt bare formidler kontakten mellem brugeren og en hel masse mindre boghandlere rundt omkring.

Priserne har i mit tilfælde været nede omkring halvdelen af nyprisen…! Så kan man lige pludselig godt få råd til nogle gode bøger! Nammenam…

På Amazon finder man de brugte bøger ved at søge normalt efter en bog, og så klikke “n used & new, from $x” ude til højre.

2. January, 2007

God jul og godt nytår

Gemt under: AU, bettemand, fritid, skole, uddannelse — Mogens @ 17:41
Julepynt

Goddaw goddaw og velkommen til min blog i det nye år. Det fejrer vi lige med 1 styks klassisk julepynt, som har været i familien Heller Jensens besiddelse siden min lillesøster kreerede det, formodentlig i slutningen af 80′erne…

Vi var hjemme ved min far juleaften, og vi fik nogle seje gaver - bl.a den frække Bumbo-stol , som Hugo sidder i på billedet.

Bettemand

Julen har jo ellers for vores vedkommende været stille og rolig, uden de vilde udskejelser til de julefrokoster vi har været til. Det blev således for undertegnede kun til 1 stk rus i kategorien “brandert”, navnlig til Valor DKs julefrokost. Derudover holdt vi os sobre, og kunne dermed også fejre 1. januar uden ondt i håret.

Marie og Hugo

Derudover kan jeg lige fortælle at jeg har besluttet mig for at gøre alvor af planerne om at fortsætte på civilingeniørstudiet. Tidligere måtte jeg jo afblæse planerne pga. de geniale SU-regler. Jeg drosler altså arbejdet lidt ned fra 1. februar, for dermed at have to dage om ugen hvor jeg kan tage op på universitetet. Foreløbig melder jeg mig til faget Concurrency, efterfulgt af Sikkerhed.

Afslutningsvis vil jeg bare sige godt nytår osv. Jeg har allerede nu på fornemmelsen at 2007 bliver lige så spændende som 2006 har været ;-)

11. November, 2006

Ny mobi

Gemt under: bettemand, elektronik, fritid, smarte ting — Mogens @ 13:10
Hugo

Nu hvor jeg ikke oplever så meget andet end at gå på arbejde og hygge mig med min søn, så har jeg jo ikke altid de sjoveste historier at fortælle. Derfor kommer nu et indlæg i min blog om min nye mobiltelefon: jeg har købt ny mobiltelefon.

Den er møj fin, og der er 2 mpx digicam i den, så det er jo lækkert. Som en perfekt afslutning på dette indlæg kommer lige - som sædvanlig - et billede af trolden.

19. July, 2006

Et lille afbræk

Gemt under: fritid, musik — Mogens @ 21:14

Nu hvor jeg har så travlt med at holde ferie så kan det jo være dejligt med et lille afbræk, hvor man f.eks. tager på stranden eller på udflugt eller noget… en anden mulighed er at tage til Elektronisk Jazzjuice, som er en 3-dages festival bl.a. på Musikcafeen, med syg elektronisk musik!! Devil

Her spiller bl.a. Bjørn Svin, Sofus Forsberg og Karsten Pflum, samt nogle mindre kendte navne - deriblandt Woodammo, som er med i iLLpHABETik, hvor jeg også er medlem (selvom jeg ikke er så voldsomt aktiv)… :-) jeg regner også med at resten af de slemme drenge (hovedsageligt fra Kbh) dukker op, så det bliver jo sjovt at møde dem i virkeligheden.

Nuvel, det skal blive hyl med 3 dages idm/drill’n'bass/snarerush nam nam sammen med Pavel.

Næste side »

Powered by NerdPress