21. November, 2005

Krondyr

Gemt under: forskelligt — Mogens @ 19:58
Krondyr

Krondyr

Et stykke moderne kunst, hænger nu og svæver sødt over flimmeren…

Du kan købe dig en næsten magen til i en butik i Jægergårdsgade.

12. November, 2005

Fabrik C

Gemt under: arbejde, kode — Mogens @ 17:43

Nu er den udkommet! Pluginnen som jeg arbejdede på da jeg var hos TC: Fabrik C - en multibåndskompressor med en rigtig fræk UI…

Mit arbejde bestod i at omstrukturere og portere koden til pluginnen og få effekten op at køre på PowerCore. Derefter har nogle folk naturligvis tilføjet en masse (og sikkert også rettet nogle bugs :-)), men jeg er alligevel lidt stolt…

11. November, 2005

Ægte tilfældige tal fra Random.org

Gemt under: kode, sjov, uddannelse — Mogens @ 20:18

Vi kender alle problemet: man programmerer noget, og man har brug for nogle tilfældige tal… men er tallene tilfældige? Eller er de bare pseudo-tilfældige? Det er de ganske sikkert, og kvaliteten afhænger af hvilken algoritme din generator benytter.

Hvis man derimod har brug for ægte tilfældige, maksimalt ukorrelerede tal, så kan man surfe forbi Random.org, hvor nogle folk sampler atmosfærisk støj og lægger LSB ud til fri download (hent som tekst eller via HTTP, SOAP eller CORBA).

Tests viser (ifølge Random.org) en entropi på 7.999 bits (8 er maksimal) og en middelværdi på 127.46 pr. byte (ægte uniform = 127.5) og en autokorrelationskoefficient på 0.000417 (0 = totalt ukorreleret) - så det er altså ret godt.

9. November, 2005

Så er Karin tilbage igen

Gemt under: fritid — Mogens @ 11:57
Tidligt om morgenen!

efter næsten 13 måneder i USA. Syret nok egentlig.

I den anledning er jeg taget til Esbjerg for at gå med i genbrugsforretninger og den slags, så det skal jo nok blive hyggeligt.

Hvad kan man nå at opleve i USA på 13 måneder? Blandt andet følgende: Hun har været i Disney World. Hun har mødt en ‘Nam-veteran, som har flere liv på samvittigheden. Hun har fået sin veninde arresteret og fængslet for at sige “fuck” til en politimand. Hun har kørt i biler med automatgear. Hun har set Graceland og indtil flere Elvis-kloner. Hun har dyrket kick boxing. Hun er på en bytur blevet angrebet af en politimand med peberspray for at spørge hvorfor hun ikke måtte gå hjem. Hun har kørt 4000 km i Greyhound-bus.

Jeg vil også til USA engang!

6. November, 2005

Turen til Rhodos

Gemt under: fritid — Mogens @ 0:16

Forresten så fik jeg aldrig fortalt om vores tur til Rhodos… altså udover de to små korte indlæg jeg lavede i den gamle blog fra min mobil. Så her kommer lige lidt billeder (de siger jo mere end 1000 ord).

Som man måske fornemmer så tilbragte vi det meste af tiden på en strand, så der er egentlig ikke så meget at fortælle, udover at man altså godt kan tage til Rhodos i oktober og regne med at komme hjem 110% bruno.

5. November, 2005

Nyt blog-system

Gemt under: fritid, kode — Mogens @ 23:47

Jeg har bikset med mit eget lille blog-system i små 8 måneder efterhånden, og jeg er ved at være lidt træt af det. Mest fordi jeg hele tiden er nødt til at programmere på det når jeg får brug for en ny funktion, men også fordi der er nogle ting i det grundlæggende design som virker hæmmende.

Nu faldt jeg så lige over Wordpress, som er helt fantastisk! Man kan det hele! Og det man ikke kan, det kan man alligevel, for man kan bare indsætte en plugin som har den savnede funktionalitet.

Og så er det sgu flot! Og når man bliver træt af udseendet kan man skifte tema med 3 klik på musen.

Så fra nu af kan man finde min blog på www.mookid.dk/wordpress - den gamle vil blive liggende på www.mookid.dk/blog, jeg vil bare ikke skrive i den mere.

Powered by NerdPress