Selvom det var i tirsdags, og det derfor efterhånden er en uge siden, skal det da ikke glemmes her i bloggen… jeg kan nu (uden at lyve) kalde mig selv for følgende: diplomingeniør i informations- og kommunikationsteknologi (også kaldet IKT-ingeniør). Så det er jo dejligt. Og hvad er det så? Jo, det er en programmør, som også ved lidt om signalbehandling - lige min slags programmør iøvrigt, idet signalbehandling har stor relevans for folk der kan lide at lave musik.
Jeg forsvarede mit afgangsprojekt, og parerede alle angreb, og fik da også selv indført et cirkelspark eller to (billedligt talt naturligvis) - ren Chuck Norris! Det endte helt godt, så man kan jo ikke være andet end tilfreds.
Bagefter agerede jeg grill-ingeniør og øl-ingeniør, for det hører sig jo til. Alt i alt en meget god dag. Og nu har jeg ferie (som jeg har tænkt mig at tilbringe på mit yndlings-lommepenge-opsparingssted: Pillefabrikken). Næste station er mit nye job hos Valor Danmark 1. august.
På opfordring fra en af de utallige faste læsere af min blog har jeg besluttet at bringe en illustreret rundvisning i vort nye hjem.
Som nogen måske har registreret så er Marie og jeg flyttet tilbage til Skjoldhøj. Da kollegiet stammer tilbage fra en tid, hvor beton var et fantastisk materiale, er alle vægge udført i en rustik industriel stil, som helt sikkert kunne modstå de fleste atombomber. Af samme grund har det været en udfordring at skabe lidt hygge, men vi synes da det efterhånden er lykkedes helt godt.
Men først skulle hemsen bygges. Øverst til venstre ses et vue ned fra trappen oppe fra stuen - jeg har netop fået placeret de bærende bjælker i hemsen, som vi overtog fra de tidligere lejere. Til højre ses et kig ind under hemsen efter den var bygget færdig.
Til venstre igen ses vores badeværelse - hvor der er BADEKAR… Til sidst et lille vue ud fra køkkenet - her står Marie lige og er lidt gravid, hvilket hun jo går og hygger sig med for tiden. Forresten så nævnte jeg vist Chuck Norris i den sidste post - jeg kom lige til at tænke på ham, fordi det lader til at vores søn har planer om at blive noget stort inden for martial arts. Det er i hvert fald sådan vi oplever ham lige for tiden - han går aldrig af vejen for lige at affyre et cirkelspark.
…så kan man da lige se en sød lille Flash-animation.
Hvis man så stadig keder sig så er der jo altid Top 100 facts about Chuck Norris - der er kommet et par nye, så den er jo mægtig. F.eks:
“If it looks like chicken, tastes like chicken, and feels like chicken but Chuck Norris says its beef, then it’s fucking beef.”
-og sådan er der jo så meget.
fra Google: individuel startside! Jeg ved ikke om det er en ny eller en gammel ting, men jeg har i hvert fald først lige opdaget det… Google bager en infokage med ekstra AJAX, og så har man en smart Google-søgeside, som samtidig fungerer som RSS aggregator for yndlingsblogs og -nyhedsmedier. Det er sgu da en smart ting!
Så er mig og Marie endelig ved at være kommet på plads herude på Skjoldhøj. Knapt så meget husleje, 4. sal og trafiklarm, lidt mere grønt græs og højt til himmelen… det skal nok blive hyggeligt.
Helt ideelt ville vi jo nok gerne have købt et hus eller noget, men der er lissom nogle ting der lige skal overstås først… f.eks skal jeg have opsparet et par kroner, og Marie skal lige føde et barn og tage en kandidatgrad i sygeplejevidenskab - så der går nok lige et par år. Hvis vi er heldige brister boligboblen om et par år, og alle husene ryger på tvangsauktion.
Billedet til højre er et vue ned mod børnegaden, hvor vi bor.