Nu hvor vi skal flytte væk fra Skjoldhøj så kan jeg godt blive lidt vemodig og tænke tilbage på alle de år vi har boet her.
Vi flyttede hertil i 2001, og det første syn der mødte mig på Skjoldhøjs parkeringsplads, da jeg kom ind med 15′eren, var en bil, der lå på hovedet!!… her havde nogle friske unge mennesker åbenbart vist noget team spirit og simpelthen lagt en bil med bunden op.
Og det er sjovt, at det var det første jeg så da jeg kom herud, for nu hvor vi skal forlade Skjoldhøj, så er det som om at noget af temaet er vendt tilbage… jeg har taget et par billeder, som illustrerer det meget godt (taget i perioden februar 2007 - juni 2007)… så er ringen sluttet!
Læs mere…
Nu er vi jo begyndt at forberede os til at vi i næste weekend rykker teltpælene op og bosætter os i Horsens… og i den forbindelse er vi begyndt at pakke alt hvad vi ejer og har i kasser! Bevis herfor vedlægges.
Hvis man kan lide at sidde og nyde en bette øl når det er sommer/aften/25 grader og man gerne vil have fred til sit forehavende, så kan jeg anbefale at medbringe puteren og en dvd med Teletubbies… som det fremgår af billedet så kan Hugo godt sætte pris på en rolig stund, når bare underholdningen er i top.
Efter to dages kursus med selveste Jeff Sutherland kan jeg nu kalde mig SCRUM master. Vildt sej titel, og jeg lærte også Ken Schwabers secret handshake, så nu er jeg med i sådan en slags agil sekt.
SCRUM er sådan en metode til udførelse af agile udvikling - en slags indpakning, som kan benyttes med f.eks XP eller andre agile metoder.
SCRUM giver en masse fordele i mine øjne, idet er der supergod psykologi i det. F.eks er arbejdet inddelt i korte iterationer, de såkaldte sprints, hvilket giver et godt flow, sådan en slags rytme, i udviklingen. At man så også bliver utroligt produktiv af det, er en anden ting…
Derudover er der i SCRUM lånt en del begreber fra japansk (pga rødderne i Lean), hvilket giver en god flavor af Østens Mystik. F.eks skal man gerne opnå en tilstand af kaizen mind for konstant at kunne forbedre sig. Det kan næsten ikke blive sejere.