Endnu en post i tech-kategorien elektronik - sikkert min mest populære kategori, men lad nu det ligge.

Jeg har tidligere brokket mig over min dengang splinterny Samsung X820, idet den efter min mening er en mindre usability-katastrofe. Dens eneste forsonende træk var dens lækre (tynde) ydre, som gjorde den rimelig velegnet til at ligge i lommen.

Men for nogle måneder siden begyndte X820′eren altså at slukke på de mærkeligste tidspunkter, hvorfor jeg sendte den ind til hvad jeg troede ville blive en garantireparation. Det kunne der dog IKKE blive noget af, idet printet indeni var revnet! Totalt nederen at telefonen, som er beregnet til at ligge i lommen, IKKE kan holde til at ligge i en lomme.

Nå, men nu er der efterhånden gået 3 måneder uden at jeg har haft nogen mobiltelefon, så NU skulle det fanme være! Men denne gang ville jeg analysere mine behov og finde ud af hvad det i virkeligheden var jeg havde brug for.

Jeg kom frem til følgende: 1) snak, 2) sms, 3) vækkeur.

Læg mærke til fraværet af en eller flere af følgende: kamera, kalender, internet, farver og striber, melodier, osv osv.

Derfor endte jeg med at tage i Bilka og for 400 bananer anskaffe mig en Nokia 1200 - en lille lean satan af en snakke-, sms- og vække-maskine! Uden abonnement. Og jeg må sige at jeg foreløbig er ovenud tilfreds med den lille monokrome bajads. Den fylder og vejer ikke særlig meget, og den virker robust. Og så passer det mig fint at have en mobiltelefon, som kan tage nogle knubs.

I fredags var vi på firmaudflugt til Kalø Vig, hvor vi skulle ud at sejle. Det foregik i seks 4-5-mandshold i 4 stk Match 28-både, og hvert hold fik tre sejladser á ca. 20 minutters varighed. Vi fik en delt 2. plads, så det gik da ikke helt skidt

Under første sejlads var jeg megastresset fordi jeg styrede roret, og vores skipper, Martin Kirketerp, sad hele tiden og råbte alt muligt på sejlersprog til mig, hvorefter han rev i roret for at vise hvad han mente. Jeg fandt aldrig ud af hvad det betød når han råbte “fald ned *”, “træk føggen *”, “træk dytten *” osv (erstat * med et eller flere grimme bandeord, som kun sømænd tør udtale).

Under 2. og 3. sejlads gik det dog bedre - jeg styrede det forreste sejl, og det gik efter min mening meget bedre end da jeg sad ved roret. På 2. sejlads sejlede vi med Peter Due som skipper, og han skulle efter sigende være en legende.

På billederne øverst kan med se hvordan det ser ud at sejle i medvind (der hvor jeg holder sejlet ud) og i modvind (hvor man hele tiden skifter retning, idet man jo naturligvis ikke kan sejle direkte op mod vinden).

Der var generelt en rimelig god blæst den dag, idet det blæste 10-15 m/s, så det gav masser af vind i sejlene. Det var en rimelig fed oplevelse, så jeg kan helt klart anbefale en tur med sejlbåd!

Så skete det: efter i mange år at have været en PC kind of guy (1) er jeg nu blevet en Mac kind of guy (2). Jeg har nok altid haft en lille potentiel (2) indeni, men jeg har haft for mange specielle behov i form af softwareudviklingsværktøjer, musikprogrammer, mm. til at jeg kunne være en 100 % (2). Og valget har lissom stået mellem at være enten 100 % (1) eller 100 % (2).

Men NU er det muligt at være både (1) og (2). Så nu har jeg købt mig en Macbook Pro, den sejeste computer i verden. Med den kan jeg være en 100 % Mac kind of guy og samtidig en 20 % PC kind of guy. “Jamen det giver sgu da 120 %?” tænker du så… ja, det gør det - men med VmWares Fusion kan man køre Windows XP i en virtuel maskine under OS X, og det spiller bare!

Man kunne blive lidt bekymret for, om ikke performance i Windows XP bliver lidt dårlig når nu den kører i en virtuel maskine, men det ser ikke umiddelbart ud til at det er noget problem - med Super PI kan jeg beregne PI med 1 million cifre på ca. 24 sekunder mod 36 (!) på min arbejds-PC. Det er sgu da i orden!