Ruby-konference
Trifork er ved at arrangere Ruby Fools 2008, og jeg er blevet kapret til at være track host på sporet med det mundrette navn “Alternative web frameworks“.
Se, det er jo vældig fint. Bortset fra at jeg ikke har skrevet mere end 20 linjer Ruby i mit liv, og nu skal jeg pludselig hænge ud med nogle af de klogeste Ruby-g33ks i verden. Men det er måske ikke så skidt igen, for som Chad Fowler skriver i “My Job Went To India”, så skal man altid sørge for at være den dårligste i bandet - det er det man lærer noget af.
Bortset fra det, så kan jeg helt klart anbefale at kigge på sproget. Det er faktisk kendt for at udvide folks horisont og give dem en fornyet og bedre tilgang til programmering - også selvom de ikke nødvendigvis ender med at kode videre i Ruby.

